TV 2 Fyn
Kvinder opsøger selvforsvar: Nu tør Negin at gå alene gennem skoven
- Title
- Kvinder opsøger selvforsvar: Nu tør Negin at gå alene gennem skoven
- Runtime
- 2:56
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- To ud af tre kvinder undgår at færdes alene om aftenen og natten. Det viser en ny Megafon-måling foretaget af TV2.
Mens nogle kvinder forsøger at tage frygten i egen hånd ved at lære selvforsvar, så håber nogle politikere, at de kan skabe tryggere rammer i Odense.
En af de kvinder, der træner Krak Maga, er 20-årige Negin Khistandar. Hun har oplevet at gå fra at være bange for at færdes af alene til at have det fint med at gå alene en mørk aften gennem skoven.
- Title
- Kæmpe kø til køreprøver: Janus kører stadig på sin knallert
- Runtime
- 1:40
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Janus Svensson har ventet to måneder på en køreprøve, så han kan skifte sin knallert ud med kassevogn.
Og han må vente lidt endnu, for selvom køreskolerne kan åbne igen 6. april, er ventelisterne længere end nogensinde.
- Title
- OB-legender håber på bedre tider
- Runtime
- 2:48
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- OB-legenden Allan Hansen drømmer om, at klubben kan begynde at vinde guldmedaljer igen - som dengang han var holdets topscorer - i stedet for at få middelmådige placeringer år efter år.
- Title
- Ild i boligmarkedet: Det er sjovere at være hussælger end huskøber nu
- Runtime
- 2:30
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Det er sjovt at være hussælger i øjeblikket - men knapt så nemt at være helt ny på boligmarkedet.
Der har været høj fart på boligmarkedet den seneste tid, og det betyder udsigt til yderligere prisstigninger. Sådan lyder det fra Nationalbanken i en ny prognose for den danske økonomi.
I år spås huspriserne at blive 9,7 procent højere end sidste år. Det er næsten tre gange så højt som i den seneste prognose fra december.
Og den udvikling rammer førtegangskøberne - som Nana og Simon Bugge Siggaard fra Odense.
- Title
- Kvinder føler sig utrygge på vej hjem om aftenen (#Text me when you get home)
- Runtime
- 3:46
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Mange kvinder føler sig utrygge, når de færdes efter mørkets frembrud.
Og det har mange reageret på efter en episode i London den 3. marts 2021. Her blev den 33-årige Sarah Everard dræbt, da hun var på vej hjem fra en veninde.
Drabet har sat gang i en bølge af reaktioner - også herhjemme.
Særligt på sociale medier med ordlyden: ”text me when you get home” - altså; skriv til mig, når du kommer hjem.
Vi har talt med fire unge fynske gymnasieelever om at færdes ude om aftenen.
- Title
- Københavnere er vilde med Svendborg
- Runtime
- 2:10
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Katrine Kjemsgaard har skiftet københavnerlivet ud med sydfyn. Og hun er ikke den eneste. Der er boom af københavnere, der flytter til svendborg.
*Københavnere valfarter til Svendborg. I 2020 skiftede 513 københavnere til postnummeret 5700. Og det er bare tallene fra selve københavns kommune.
* Tager man omegnskommunerne med er det 707, der er flyttet.
* Til sammenligning havde nabokommunen Faaborg-Midtfyn 89 københavnske tilflyttere samme år.
Særligt unge børnefamilier rykker mod Svendborg - for her får de kultur, natur og mere for pengene.
- Title
- Efterskoler genåbner: Karl vender "hjem" til Broby Sportsefterskole
- Runtime
- 2:42
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Nu vender Karl Siebken og alle de andre efterskoleelever tilbage til skolerne igen efter 3,5 måneds nedlukning - hvis de vel at mærke har en negativ coronatest med i bagagen.
Karl Siebken glæder sig til at komme tilbage på Broby Sportsefterskole på Fyn.
Læs mere her:
https://www.tv2fyn.dk/fyn/dagen-foer-dagen-karl-og-de-andre-efterskoleelever-er-klar-til-vende-hjem
- Title
- Danskerne er vilde med campinglivet på Fyn
- Runtime
- 2:55
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- 2020 har været et godt år for de fynske campingpladser. I år forventes at blive endnu vildere. Tallene viser, at 2020 var et godt år for flere danske campingpladser. Og noget tyder på, at interessen for camping er fulgt med ind i 2021.
Hos CampOne Bøjden Strand oplever de i hvert fald stadig en overvældende interesse.
- Bookingerne i den kommende sommerferie er tredoblet sammenlignet med sidste år. Faktisk er 2021 vildere, end noget vi har oplevet de sidste ti år, fortæller Gitte Blaabjerg.
- Title
- Det her skal huskes i fremtiden: Fynboer hjælper med historien
- Runtime
- 2:14
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Mundbind er blevet en fast del af gadebilledet. Og nu opfordres borgere i Odense til at forevige synet - med selfies.
Mundbind er blevet en fast del af vores hverdag, og de skal huskes for eftertiden.
Det mener man i hver fald hos Stadsarkivet, der nu opfordrer folk i Odense til at få taget billeder af sig selv med mundbind på.
Billederne skal gemmes og fremover sikre, at vi aldrig glemmer tiden med mundbindene.
- Title
- Et lille prik gjorde Leif landskendt
- Runtime
- 3:16
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- 79-årige Leif Heiselberg fra Odense var første vaccinerede dansker. Nu gør han status, et år efter Danmark blev lukket ned for første gang.
Leif Heiselberg bor på Ældrecenter Øst i Odense, og han fik som første dansker sit første vaccinestik 27. december. Det andet fik han 17. januar 2021.
- Title
- OB fyrer cheftræner Jakob Michelsen efter nederlag til Brøndby
- Runtime
- 1:50
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Søndag blev Jakob Michelsen fyret som cheftræner i superligaklubben Odense Boldklub. Sportschef Michael Hemmingsen overtager som træner i resten af sæsonen. Fyringen kommer i kølvandet på søndagens 3-0-nederlag til Brøndby.
- Title
- Ida er en af de få: Metalbranchen mangler kvinder
- Runtime
- 2:36
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Der er en skæv fordeling på arbejdsmarkedet mellem mænd og kvinder.
Kun 568 af Dansk Metals ialt 12.500 medlemmer er kvindelige lærlinge.
Det kønsopdelte arbejdsmarked er et problem, fordi danske virksomheder mangler faglært arbejdskraft.
Ida Hvorslev er en af de få. hun er industriteknikelev i Glamsbjerg.
- Title
- Direktøren takker af
- Runtime
- 2:17
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Torben Grøngaard Jeppesen har haft mange år i direktørstolen på Odense Bys Museer. Nu er det blevet tid til ro og fordybelse.
Torben Grøngaard Jeppesen har blandt andet været med til at arbejde på det nye H.C. Andersens hus.
-Jeg er historiker og det vil sige, at jeg egentlig normalt kigger tilbage. Men i min tilværelse, så ser jeg fremad. Jeg ser altid fremad mod muligheder og spændende oplevelser, siger han.
- Title
- - Hvis han er vaccineret, så sig det da for fanden! Direktør afviser at svare på vaccinespørgsmål
- Runtime
- 3:42
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Middelfarts borgmester er den eneste fynske borgmester, der er blevet vaccineret. Han har siden beklaget sin dømmekraft og fortrudt, at han tog i mod en vaccine. Men nu vil hans kommunaldirektør ikke oplyse, om han også fik en vaccine.
@tv2-fyn har spurgt spurgt 10 fynske borgmestre og 10 kommunaldirektører om:
Er I begge eller blot en af jer vaccineret for coronavirus? Hvem af jer?
Hvis ja - hvad er baggrunden for dette?
Findes der i jeres kommune en liste over prioriterede personer, der tilbydes vacciner i tilfælde af overskudsvacciner?
Vi har spurgt Willy Feddersen, der har været kommunaldirektør i Middelfart Kommune siden 1. december 2019, om han også er vaccineret for coronavirus ligesom hans borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.
Men det har Willy Feddersen ikke ønsket svare på.
- Title
- I Vollsmose tester de løs for at bremse smitten
- Runtime
- 2:35
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- I Vollsmose har de sat alt ind på at få så mange beboere testet som muligt for corona, hvor incidenstallet godt nok er faldet - men stadig er blandt det højeste i Danmark.
Fredag den 6. marts 2021 var incidenstallet på godt 973, mens det lørdag faldt til 951,5. Søndag var tallet faldet yderligere - til 875.
Der bor cirka 9.100 personer i Vollsmose.
INCIDENSTAL
Incidens er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode. Incidenstallet måles som antal nye smittede per 100.000 borgere.
For overvågning af covid-19 benyttes primært kumuleret incidens, som er den samlede andel af befolkningsgruppen, der fik sygdommen i hele tidsperioden.
Kilde: Statens Serum Institut
- Title
- Nu kan Jørgen og Tove måske få lov til at bo i deres autocamper
- Runtime
- 2:24
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Jørgen og Tove Holm fra Middelfart solgte deres gård for at udleve drømmen om at køre rundt i verden i deres autocamper. Men Motorstyrelsen forlangte, at parret havde en fast adresse - for uden en fast adresse kan man ikke eje en autocamper, og så ville pladerne på autocamperen blive klippet. Men nu er skatteministeren gået ind i sagen og vil ændre lovgivningen, efter ægteparret gik til TV 2/Fyn.
Læs mere her om ændringerne som skatteministeren foreslår den 3. marts 2021:
https://www.tv2fyn.dk/middelfart/fik-taarer-i-oejnene-nu-aendres-loven-tove-og-joergen
- Title
- Nu kan 105-årige Erna endelig få besøg igen
- Runtime
- 2:09
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Børn, børnebørn og oldebørn er pakket og klar. Nu kan 105-årige Erna Aabech igen få besøg af hele familien.
Alle beboere på Erna Aabechs plejehjem er færdigvaccinerede. Alligevel har nedlukningen betydet ingen adgang for børnebørn og oldebørn. Men nu er den lange ventetid heldigvis forbi.
For nu er restriktionerne lempet, og det har betydet, at Tage Aabech og resten af familien kunne lægge vej forbi plejehjemmet. Og det er noget der vækker begejstring hos barnebarnet Lars Aabech.
- Title
- Anja fik et helt specielt Valentinskort på sin brors dødsdag
- Runtime
- 2:40
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- 9-årige Isabella delte Valentinskort ud til fremmede i Nyborg. For Anja Sika de Thurah gjorde brevet en kæmpe forskel, så nu siger hun tak med et brev til den ni-årige pige.
14. februar er kendt som Valentinsdag, der for mange er fyldt med blomster, kort og kærlighedserklæringer.
Men for Anja Sika de Thurah fra Nyborg er det en mærkedag, der minder hende om sin afdøde bror.
- Jeg mistede min bror på Valentinsdag, så for mig er det en dag, fyldt med sorg, det er lidt underligt at jeg nu er ældre end min storebror blev, siger hun.
Selvom det er 12 år siden, at hendes 39-årige bror gik bort, er savnet stadig stort. Så da hun søndag fandt et brev i forruden af sin bil, tænkte hun i første omgang ikke mere over det.
- Det er en svær dag at komme igennem, og derfor var min første indskydelse, da jeg så papiret i forruden af min bil, at det måtte være en reklame.
Men brevet var fra den 9-årige Isabella, de...
- Title
- Kristel fik amputeret sit underben - nu jagter hun olympisk medalje til sommer
- Runtime
- 3:19
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Når der til sommer er Paralympiske Lege i Tokyo, håber atletikudøveren Kristel Høj Walther på at få en medalje med hjem til Langeskov.
I 2008 fik Kristel Høj Walther fra Langeland amputeret højre underben på grund af en tumor i foden. Seks år senere begyndte hun at satse på diskoskast, og jagten gik ind på paralympiske medaljer.
Hun deltog ved legene i 2016 i den brasilianske millionby Rio de Janerio - dog uden at få metal med hjem - men det lykkedes senere til europamesterskabet, hvor det blev til sølv. I 2019 blev hun nummer fire ved verdensmesterskabet.
Med andre ord er Kristel Høj Walther blandt verdens bedste. Hendes personlige rekord er på 36,27 meter - kun 20 centimeter fra verdensrekordsholderen.
- Title
- Minkavlere fik milliarderstatning - nu sælger de skind for millioner
- Runtime
- 2:36
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Flere hundrede tusinde fynske mink blev aflivet efter ordre fra regeringen i efteråret sidste år.
Nu er de første minkskind solgt på auktion til en gennemsnitspris 70 procent over prisen i 2020, men flere fynske minkavlere beholder skind på lageret i håb om, at prisen vil stige yderligere.
- Det er et skridt i den rigtige retning. De er da steget godt i forhold til september sidste år, og jeg håber, at stigningen vil fortsætte over de næste auktioner, siger formand for minkavlerne på Fyn, Martin From.
På weekendens auktion fik Martin From 300 kroner per skind. Han havde håbet på 500.
Trods de stigende priser på de sidste og eftertragtede danske mink, kan landets cirka 1.100 minkavlere stadig se frem til en samlet erstatning på næsten 19 milliarder kroner.
- Title
- Serie om Odense Letbane: Henrik var nysgerrig og fik en eksklusiv tur langs skinnerne (4:4)
- Runtime
- 1:57
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Henrik Roholdt, medlem af TV 2 Fyns fællesskab Den Fynske Redaktion, er inviteret med på en eksklusiv tur langs skinnerne i Odense centrum sammen med Mette Olesen. Hun har forsket i letbaners betydning for udvikling af byer langs med lebanetogenes skinner.
Henrik Roholdt er nysgerrig på, hvad Odense overhovedet får ud af, at byen siden 2015 har været gravet op til ukendelighed. Hvad får borgere som ham selv ud af de knap 3 miliarder kroner staten, Region Syddanmark og Odense Kommune tilsammen har hældt i det omfattende byggeri af Odense Letbane?
Mette Olesen har svarene på, hvad det er for en by, der kan folde sig ud langs skinnerne, hvis erhvervslivet, Odense Kommue og fynboerne i fællesskab griber de muligheder, letbanen skaber for udvikling af blandt andet de nye pladser, der kan blive til små oaser og rum til nyt byliv. Hun har set det ske i Bergen, i Angers i Frankrig og flere steder i Schweiz, som hun har besøgt i forbindelse med sin p.hd. om...
- Title
- Ægtepar lever i en autocamper - nu risikerer de at få klippet pladerne
- Runtime
- 3:19
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Jørgen og Tove Holm fra Middelfart har bosat sig i en autocamper for at udleve deres rejsedrømme. Det vil staten nu sætte en stopper for.
For det er ikke just nemt at få lov til at bosætte sig i en autocamper. Motorstyrelsen, der hører under Skatteministeriet, sætter en stopper for parrets drømme.
Styrelsen har nemlig i et brev givet dem blot tre uger til at registrere fast bopæl. Gør de ikke det, vil pladerne på parrets autocamper blive klippet af.
Det er Motorstyrelsens opfattelse, at en person, som er registreret i Det Centrale Personregister, og som ikke er registreret med bopæl eller fast opholdssted i Det Centrale Personregister, ikke kan registreres som ejer eller bruger af et køretøj.
- Title
- Serie om Odense Letbane: Letbanen gavner huspriserne (3:4)
- Runtime
- 2:31
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- En køreklar letbane nærmer sig i Odense. Og det vil ifølge en rapport give en værdiforøgelse for boliger tæt på letbanens stationer.
Barfoed Group har investeret massivt i nye boliger omkring letbanen - og de er revet væk.
Letbanen koster i runde tal 3,6 milliarder kroner.
Hele turen fra Tarup til Hjallese forventes at tage omkring 42 minutter med afgang fra hver station otte gange i timen i dagtimerne.
Man forventer godt 35.000 passagerer på en hverdag.
- Title
- Serie om Odense Letbane: Nægter at betale erstatning (2:4)
- Runtime
- 2:48
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- En lang række husejere i Odense er blevet tildelt erstatning for at afgive jord til letbanen, men i ni tilfælde nægter Odense Letbane at betale.
Nina Skov-Lauridsen mistede 1.020 kvadratmeter af sin grund på Vesterbro, da Odense Letbane skulle bruge pladsen. Hun blev tildelt en erstatning på lige over to millioner kroner, men letbaneselskabet nægter at betale.
Eksproprieringen betød, at hun som afdelingsformand for fagforbundet Foa måtte give afkald på 28 private parkeringspladser midt i Odense C.
- Title
- Serie om Odense Letbane: Deadline nærmer sig (1:4)
- Runtime
- 4:22
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Odense Letbane har travlt. I flere år har byen været gravet op på grund af opførelsen af den 14,5 kilometer lange letbanestrækning.
Ruten går fra Tarup til Hjallese, men tiden er knap, og målstregen nærmer sig hastigt. 1. juli er den skæringsdato, hvor hele den lange letbanestrækning skal være komplet, så entreprenørerne kan overdrage byggeriet til letbaneselskabet. Først herefter kan de lave de afsluttende testkørsler, så letbanen er klar til at tage imod passagerer.
Men spørgsmålet er, hvornår det bliver.
- Title
- Bisonfarmer bortadopterer sine dyr
- Runtime
- 3:08
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- I foråret 2020 risikerede bisonfarmer Niels Henrik Ove at skulle aflive flere af sine dyr, fordi der ikke var penge til foder. Nu bortadopterer han sine bisonokser, så en lignende situation ikke opstår. Så nu kan du adoptere en kvart, en halv eller en hel bisonokse, hvis du har lyst.
https://www.tv2fyn.dk/nordfyn/bisonfarmer-bortadopterer-sine-dyr
- Title
- Crazy år på Posten: Nicki flytter den ene koncert efter den anden
- Runtime
- 1:29
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Da Nicki Refstrup Bladt landede drømmejobbet som booker sidste år på spillestedet Posten i Odense, havde han ingen anelse om, hvor lidt tid han rent faktisk ville komme til at bruge på netop at booke. I stedet laver han faktisk ikke meget andet end at aflyse eller rykke rundt på koncerterne.
- Title
- For et år siden tog det Brian 16 minutter at gå 600 meter - nu overvejer han et halvmaraton
- Runtime
- 3:12
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Diabetespatient Brian Christensen havde opgivet livet og kunne næsten ikke gå, men det ser helt anderledes ud, efter at han blev en del af et toårig projekt med fokus på diæt og motion.
- Jeg havde opgivet livet. Når man spekulerer på sin egen begravelse, og hvordan den skal foregå, har man det ikke godt mere, fortæller han.
Derfor blev han en del af et toårigt projekt med diabetespatienter i Nyborg Kommune, som har haft succes med at øge livskvaliteten for en række patienter.
Projektet har været støttet med 1,9 millioner kroner af Sundhedsstyrelsen, og i den forbindelse har fysioterapeuter, diætister og sygeplejersker lavet en målrettet indsats rettet mod blandt andre misbrugere, kronikere og andre borgere, som har haft svært ved at håndtere deres diabetes.
- Title
- Norge aflyste: Uofficielt DM i langrend afholdt på Fyn
- Runtime
- 3:02
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Da sneen kom til Fyn, fik Odense Skiklub og Danmarks skiforbund skabt et alternativ til DM i langrend på rekord tid. I uge 6 væltede det rundt med skiløbere i Elmelund skov i Odense.
For at undgå spredning af coronavirus kommer det uofficielle DM i langrend til at foregå i løbet af en uge, hvor deltagerne selv skal måle deres tider.
- Title
- Claus skyder løs - og nu åbner fotoudstilling i sneen
- Runtime
- 2:50
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Naturama i Svendborg har åbnet en ny udendørs udstilling med fotografier af dyr i naturen. Det gode naturfotografi kræver først og fremmest tid, fortæller den fynske naturfotograf Claus Olesen.
- Title
- Klager over Bridgewalking: Gangbro hyler og er opført ulovligt, mener naboer
- Runtime
- 2:42
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- En gruppe borgere har lagt sag an mod ejerne af Bridgewalking Lillebælt, fordi gangbroen larmer for meget. Gangbroen hyler i flere timer i træk og så føler naboerne sig overbegloet, når folk går på gangbroen.
- Title
- Langrend på Fyn: - Det er næsten som at være på pisterne
- Runtime
- 2:23
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- På Gl. Brydegaard på Vestfyn har de fået så meget sne, at de nu er begyndt at udleje ski til langrend, og det hitter hos besøgende fra hele landet.
Udlejningen af langrendsski fortsætter lige så længe, som sneen bliver liggende, og man kan læse mere om udlejningen på Gl. Brydegaards hjemmeside.
- Title
- Bilister skøjter rundt: Allan er kørt fast to gange
- Runtime
- 2:27
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- To gange på to dage er højskolelærer Allan Hansen fra Søndersø kørt fast i en snedrive med sin bil. Fyn er hårdt ramt af snefygning og glatte veje.
- Title
- Guldhelten Gidsel og de andre vender 'hjem' til GOG
- Runtime
- 3:42
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- GOG-spillerne fra det danske herrelandshold vendte en februartorsdag tilbage til Gudme, hvor hverdagen igen melder sig efter VM-guldet. Særligt Mathias Gidsel har fået en prøve på, hvad det vil sige at blive verdensmester. Hans instagramprofil er eksploderet under VM i Egypten.
- Title
- Ex-rocker sov med kniv under madrassen: Nu kritiserer han exitprogram
- Runtime
- 4:47
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Der er gode grunde til, at mange falder fra bandeexitprogrammer. Det mener den tidligere rockerpræsident i Bandidos, Martin Colesse Andersen, som selv oplevede, hvor svært det var.
Eksrockeren oplevede, da han blev løsladt fra fængslet og ville ud af rockermiljøet, at han blev mødt af et bandeexitsystem, som prøvede at gøre ham til informant, hvor han kunne fortælle om andre i det kriminelle miljø, som tidligere var en del af hans omgangskreds.
- Title
- Cykling Odense kæmper for comeback - vil tilbage i toppen
- Runtime
- 3:13
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Efter flere års fravær er Cykling Odense klar til at erobre toppen af dansk cykelsport.
Kasper Linde Jørgensen står i spidsen for cykelholdet. Han var selv rytter i Cykling Odense i slutningen af 90'erne, da holdet havde et kontinentalhold. Og det er lige præcis et kontinentalhold, der er en af de overordnede mål.
- Title
- Lokale butikker hårdt ramt: Dør butikkerne - dør byen
- Runtime
- 2:02
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- I Ringe frygter de erhvervsdrivende, at 2021 byder på butiksdød, og det vil gå ud over hele byen, mener butiksejer.
I Ringe, som ellers er en by i fremgang, går det ikke så godt med byens butikker, fortæller Mickael Simonsen, der som ejer af butikken Outdoor Fyn på Torvet er en del af Handelsstandsforeningen i Ringe.
- Når butikker er nedlukket, frygter jeg simpelthen, at vi får en butiksdød igen, siger Mickael Simonsen.
- Title
- Købmandsfamilien i Ørsted måtte lukke - nu tager byen over
- Runtime
- 1:58
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Efter 25 år bag kasseapparatet i købmanden i Ørsted siger familien Weber farvel og tak. Men butikken består efter indsamling - og nu tager de lokale over.
Takket være lokale ildsjæle i Ørsted er et vemodigt farvel med købmanden vendt til et håb for fremtiden. I løbet af 14 dage er der blevet indsamlet over 300.000 kroner, så købmanden fortsat kan holde åbent.
- Jeg håber, at støtten forbliver, når det bliver hverdag. Hvis man ikke handler her, så kan det ikke forblive en butik. Jeg skal da også selv over at handle her, siger Jette Weber.
- Title
- Harme på OUH: Tre direktører kom forrest i vaccinekøen
- Runtime
- 2:49
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- I de kommende uger skal alle nye coronavacciner udelukkende gå til ældre over 85 år.
Det meddelte Sundhedsstyrelsen tirsdag efter meldinger om, at Danmark modtager færre vacciner end først antaget.
Dermed udskydes vaccination af såkaldt frontpersonale på sygehuse og i ældreplejen.
Men manglen på vacciner forhindrede for nylig ikke tre direktører på Odense Universitetshospital i at tage imod det eftertragtede stik.
Det skaber nu harme. Fra portørene på OUH til Søren Brostrøm i Sundhedsstyrelsen.
- Title
- Nikolaj Jacobsen modtaget som helt på Thurø: Troede han skulle hjem og spise rugbrød
- Runtime
- 2:22
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Landstræner Nikolaj Jacobsen troede, han skulle hjem til Thurø og spise en rugbrødsmad. I stedet fik han en overvældende modtagelse i sin hjemby efter han sammen med landsholdet vandt VM i Egypten.
Danmark besejrede Sverige med 26-24 i søndagens VM-finale. Det var anden gang i træk, at Danmark vandt VM - noget, som kun Sverige, Rumænien og Frankrig tidligere har formået.
- Title
- Købmanden i Ørsted skal lukke - men nu vil beboerne redde butikken
- Runtime
- 1:49
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Beboerforeningen i Ørsted knokler for at bevare den lokale købmand, som står til at lukke. Bag forsøget på at redde den lokale købmand står den lokale beboerforening, som ikke kunne bære tanken om, at byen skulle miste en del af sit DNA.
- Vi var slet ikke i tvivl om, at vi var nødt til at sætte alt ind på at få fremtidssikret vores købmand her, siger Michelle Hummel Pedersen, der er medlem af beboerforeningen og tovholder på den indsamling, der skal danne fundamentet for en borgerdreven købmandsbutik.
På en uge har foreningen allerede indsamlet knap 200.000 kroner, hvilket er halvdelen af de penge, der er brug for.
SÅDAN VIL LOKALE REDDE KØBMAND MED FOLKEAKTIER
Som folkeaktionær investerer man i forsat købmandsdrift i Ørsted. Man investerer ikke blot i muligheden for at købe varer lokalt, man investerer i et samlingssted, et fælles anker, der styrker både livskvaliteten, relationer og fællesskaber på kryds og tværs af alder,...
- Title
- Gravsted gravet op af ukendte gerningsmænd: Politiet kender til flere tilfælde
- Runtime
- 2:07
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Det mystiske hul, der blev opdaget ved Bregninge Kirke på Tåsinge, er ikke et enestående tilfælde. I januar har der været hele fire episoder, hvor grave er blevet forstyrret på Fyn. Men hvem der har gravet hullerne og hvorfor er stadig uopklaret.
- Title
- Jens har sit eget cirkus - men kunne ikke få hjælpepakke. Men så fandt han på en løsning
- Runtime
- 3:50
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Geden Klokkeblomst, hunden Sole Mio og den unge hane Ib Corona er alle artister i Jens Salomonsens cirkus. Dertil kommer et par æsler og ponyer, nogle mus og rotter for slet ikke at nævne kalkunen Kallevit.
Siden november har de ikke været så meget som en enkelt tur i manegen, og det piner Jens Salomonsen, der i 30 år har optrådt med dyr. For uden indtægter fra artisteriet er det svært at skrabe penge sammen til dyrenes foder, og regeringens hjælpepakker dækker ikke et lille enmandscirkus med en beskeden indtægt.
- Title
- E-post på skæve tidspunkter kan give Stig angstanfald
- Runtime
- 2:54
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Stig Torp Knudsen oplever angst og hjertebanken, hvis han får et brev fra kommunen lige inden weekenden eller midt om natten.
- I grelle tilfælde kan jeg bruge to ugers medicin på en weekend. Simpelthen for at få noget søvn og for at være noget for min familie, fortæller Stig Torp Knudsen fra Middelfart.
Han håber, at et borgerforslag vil ændre reglerne, så psykisk syge og socialt udsatte ikke behøver at få stress eller angstanfald over at modtage post i e-boksen på skæve tidspunkter.
- Title
- Her er historien om et slot, der forfalder og en strid med en russisk nonne
- Runtime
- 3:33
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- En strid mellem en russisk nonne og en fond betyder, at det 140 år gamle Hesbjerg Slot forfalder. Dele af det fynske slot er spærret af, da det risikerer at falde sammen.
- Title
- Tyve stjæler fra håndværkerbiler: - De tømmer alt
- Runtime
- 1:19
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Tyverier fra håndværkerbiler er et stigende problem.
I de første tre kvartaler sidste år blev der anmeldt 299 indbrud i vare- og lastbiler i Fyns politikreds. Året før var tallet 188.
- Title
- Fik nej fra banken: Nu har ungt par åbnet bagerforretning på Langeland
- Runtime
- 2:57
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- På trods af vanskeligheder med lån fra banken har Thomas og Kristiane Holst Riess realiseret drømmen om at åbne en bagerforretning i Humble på Langeland.
Thomas Holst Riess har en fornemmelse af, at postnummeret var årsag til bankens afslag.
- At man kan lave sådan en forskel på, om der står 2500 Valby eller 5932 Humble, giver for mig ingen mening overhovedet, siger Thomas Holst Riess.
Og parret er ikke det eneste, der har oplevet problemer med at låne i bankerne - blot fordi postnummeret ligger i et yderområde. De såkaldte sorte lånehuller fylder en del i Region Syddanmark.
- Title
- Pølsevognen fylder 100 år
- Runtime
- 2:03
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Kært barn har som bekendt mange navne, og i januar runder skinkekutteren, pølseslæden, svineknallerten eller bare pølsevognen et skarpt hjørne.
I 100 år har danskerne nemlig kunne få sig en pølse med det hele ved den lokale vogn, og selvom antallet af pølsevognene er faldet betydeligt siden 1921, tror man stadig på pølsevognens overlevelse.
- Title
- Bilist opdagede vippende godsvogn: Fjerde tilfælde siden togulykken i 2019
- Runtime
- 3:56
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- En lastbiltrailer på en godsvogn var ikke sikret korrekt, og det kunne have ført til en alvorlig ulykke, mener lederen af Havarikommissionens jernbaneenhed.
Det var en bilist, der opdagede den vippende trailer og fik stoppet godstoget, fordi han ringede 112. Toget blev standset i Nyborg, og der er nu sat en undersøgelse i gang, som Havarikommissionen står for. Det er nu fjerde gang, at der har været problemer med sikkerheden med trailere og godsvogne.
I januar 2019 kostede en ulykke på Storebæltsbroen otte mennesker livet, da et DSB-tog blev ramt af en sættevogn, der havde løsnet sig fra sit fæste på det modkørende godstog.
- Title
- Fredet salamander sætter stopper for motocross i Odense
- Runtime
- 3:32
- Date posted
- 6 years ago
- Description
- Efter tre års byggeri stod Motorsport Center Fyn klar til åbning i foråret 2020. Men planklagenævnet har afgjort, at der alligevel ikke kan køres motorsport, fordi en fredet vandsalamander lever i området. Nu kritiseres Odense Kommune fra begge lejre - der burde have været bedre styr på salamanderen og crossbanen.

