TV 2 Fyn
Fra fitness til førerhus: Adriana vil være lastbilchauffør
- Title
- Fra fitness til førerhus: Adriana vil være lastbilchauffør
- Runtime
- 3:02
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Flere kommuner har svært ved at få ledige i job, men det har vognmandsforretningen Alex Andersen Ølund fundet en løsning på. De har fået succes med at omskole ledige som Adriana Hamberg til en karriere som lastbilchauffører.
Adriana Hamberg er oprindeligt uddannet fysioterapeut og arbejdede i en årrække i et fitnesscenter. Men så blev hun ledig - og fik øjnene op for et karriereskifte, så nu er hun under uddannelse som chauffør.
- Title
- Cool Car Race med superbiler: 20.000 hestekræfter samlet i Odense
- Runtime
- 3:18
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Arrangøren af velgørenhedsløbet Cool Car Race håber i år at kunne slå sidste års indsamlingsrekord på 2,1 milloner kroner.
Fonden bag, CoolUnite, samler ind til de børn, der har mest brug for det. Herunder terminalsygebørn og børnehospice. Og i år har arrangøren Jacob Risgaard, der er medstifter af webshop-succesen Coolshop, også kendt fra iværksætter programmet Løvens Hule, planer om at slå sidste års indsamlingsrekord på 2,1 millioner kroner.
Læs mere her:
https://www.tv2fyn.dk/fyn/se-billederne-48-superbiler-paa-vej-over-fyn-vil-saette-ny-indsamlingsrekord
- Title
- Hjalte kan blære sig for evigt efter sit sjældne fund på Sydfyn
- Runtime
- 2:14
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Hjalte Kjærby er biolog - og på en vandretur i Rødme Svinehaver på Sydfyn fandt han en helt speciel og meget sjælden græshoppe, der ikke før er observeret i Danmark.
Den sjældne græshoppe hedder Stenobothrus lineatus på latin, og på et tidspunkt skal den have et dansk navn. Selv foreslår biologen stribet lynggræshoppe, stribegræshoppe eller streggræshoppe.
Læs mere her:
https://www.tv2fyn.dk/svendborg/hjalte-fandt-ny-art-i-danmark-et-fund-af-den-kaliber-giver-rettigheder-til-at-blaere-sig-for-evigt?fbclid=IwAR1ZK_Yt0Y6ka2l4t2e-1bu9soBk1MdYcf4cAH99Dk5IAO9gpW5XWfgQ5Qc
- Title
- Jens og Martin laver lilla bænke med særligt budskab
- Runtime
- 2:56
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Inden udgangen af året vil man i Odense kunne opleve fem lilla bænke med et helt særligt budskab.
I anledning af Odense Demensuge er man nemlig gået i gang med at omdanne fem gamle bænke til såkaldte "forglem mig ej-bænke," der skal skabe opmærksomhed omkring demens.
Borgere på Odense-værkstederne er i fuld gang med slibe- og malerarbejdet. Og det bliver gjort ordentligt.
- Title
- 72-årig landmand vil ikke på pension: Har lige købt endnu en traktor
- Runtime
- 2:33
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Helge Strandgård er 72 år - og har haft fem gårde med over 200 hektar jord til. Han var Fyns største ægge-producent. Men selvom han har alderen til det - og konen har ønsket det i flere år - kunne han ikke drømme om at gå på penson.
Et lystbetonet arbejde
”Vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet” – sådan sagde Mette Frederiksen under pressemødet for reformudspillet ”Danmark kan mere I”. Det er dog ikke alle, der er enige i den udlægning.
Hos TV 2 FYN vil vi gerne vide mere om myten om "det lystbetonede arbejde". Derfor har vi sat os for at finde en række fynboer, der elsker at gå på arbejde.
- Title
- Traktortræk i Særslev: Bent Skov forsøger at få full pull
- Runtime
- 1:35
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Særslev fik besøg af det helt tunge landbrugsudstyr, da der for tiende gang blev afholdt traktortræk i byen.
TV 2 Fyn var med, da de store maskiner blev luftet på Nordfyn - og der var både larm og røg for hele familien. Bent Skov forsøgte at trække den tonstunge slæde 100 meter med sin Volvo for at opnå full pull. Se om det lykkedes her.
Hvad er traktortræk?
Traktortræk er en sport, hvor man i en traktor skal trække en slæde så langt som muligt på en 100 meter lang bane. Der er en tonstung vægt på slæden, der langsomt bevæger sig fremad, jo længere slæden trækkes, og det gør modstanden mod jorden større, så slæden bliver tungere at trække.
Det gælder om at opnå FULL PULL, hvor man har trukket slæden alle 100 meter.
Man har to forsøg til at få slæden ud over de 100 meter.
Til sidst køres finalen PULL OFF for alle dem, der har opnået FULL PULL. Slæden gøres tungere og tungere, jo større trakto...
- Title
- Traktortræk: - Det er landmændenes svar på Formel 1 (Video fra Særslev 2021)
- Runtime
- 2:55
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Særslev er er blevet synonymt med traktortræk, og i år fejrer Særslev Traktortræk sit 10 års jubilæum. Ifølge deltagerne er traktortræk landmændenes svar på Formel 1.
Læs mere her:
https://www.tv2fyn.dk/nordfyn/mudder-og-tung-dieselroeg-i-saerslev-traktortraek-er-landmaendenes-formel-1
Hvad er traktortræk?
Traktortræk er en sport, hvor man i en traktor skal trække en slæde så langt som muligt på en 100 meter lang bane. Der er en tonstung vægt på slæden, der langsomt bevæger sig fremad, jo længere slæden trækkes, og det gør modstanden mod jorden større, så slæden bliver tungere at trække.
Det gælder om at opnå FULL PULL, hvor man har trukket slæden alle 100 meter.
Man har to forsøg til at få slæden ud over de 100 meter.
Til sidst køres finalen PULL OFF for alle dem, der har opnået FULL PULL. Slæden gøres tungere og tungere, jo større traktorerne er. I de store klasser med de...
- Title
- Peter elsker sit job på Langelandsfortet
- Runtime
- 2:21
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Det er lysten, der driver værket, når Peter Freiesleben tager på arbejde på Langelandsfortet. For ham er det nemlig ikke bare et arbejde - det er også en hobby.
Flere danskere skal i arbejde - og flere af os skal tage jobs, vi ikke nødvendigvis synes er spændende.
Så klar var udmeldingen fra statsminister Mette Frederiksen, da hun præsenterede regeringens nye reformudspil, der skal få flere ud på arbejdsmarkedet.
- Title
- 130 år gammel hængebøg fældes på Assistenskirkegården
- Runtime
- 8:55
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Tirsdag den 28. september 2021 startede arbejdet med at fælde den 130 år gamle hængebøg, der står på Assistenskirkegården i Odense. Der er nemlig fare for, at grenene falder ned og rammer gravstederne under træet.
Indslaget her er fra 28. september.
Læs mere her:
https://www.tv2fyn.dk/odense/130-aar-gammel-haengeboeg-faeldet-vi-har-altid-gaaet-og-beundret-traeet-med-vores-boerneboern
- Title
- Hanne elsker jobbet som kassedame i SuperBrugsen
- Runtime
- 2:46
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Statsminister Mette Frederiksen vil aflive myten om, at man kun behøver at søge de job, som man har lyst til. Og i den sammenhæng bliver jobbet som kassedame tit nævnt som en mulighed for eksempel nyuddannede akademikere. Men i Næsby sidder Hanne Skov Andersen netop som kassedame i SuperBrugsen - og hun elsker sit job. Faktisk er hun så vellidt, at hun i 2017 blev kåret til Danmarks sødeste kassedame. Hun mener, at flere burde give jobbet som kassedame en chance.
På TV 2 Fyn har vi så sat os for at finde fynboer, der elsker deres arbejde.
- Title
- Brødre laver designmøbler af skrald fra genbrugspladsen
- Runtime
- 3:09
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Et usædvanligt fænomen er opstået på genbrugstationerne i Gelsted og Middelfart. To unge fyre gør det modsatte af alle andre. De henter affald i stedet for at aflevere det.
- For os er affaldet en ressource. Vi kan bruge det til at lave nye produkter, og på den måde genanvender vi materialerne, fortæller Mads Maegaard Jørgensen.
Han har sammen med sin bror Emil Maegaard Jørgensen etableret virksomheden Underflod. Her vil de to fynske brødre på kompromisløs facon satse på bæredygtighed.
HVAD ER CIRKULÆR ØKONOMI?
Cirkulær økonomi gør op med den lineære tankegang, hvor man udvinder råstoffer, fremstiller produkter, og forbruger for efterfølgende at smide det hele ud igen.
I virksomheder med cirkulær økonomi tilrettelægges design, produktion, salg og forbrug, så materialer kan indgå i nye produkter, bruges igen, deles eller sælges som en service.
Cirkulær økonomi vurderes af eksperter som et afgørende...
- Title
- Sikkerheden på plads: - Vi kan jo ikke ha' at nogen knalder ind i kronprinsen (Royal Run 2021)
- Runtime
- 2:02
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Der var travlhed i Odense, inden kronprins Frederik skulle løbe en mil igennem Odenses gader. For sikkerheden og modtagelse skulle være helt på plads inden Royal Run 2021. Landsholdets tidligere massør, Allan Poulsen ventede igen på at tage imod kronprinsen - ligesom han har gjort flere gange før.
- Title
- Anders Thomsen tester motoren på barndomsbanen i Munkebo inden VM Grand Prix i Vojens
- Runtime
- 2:22
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Den fynske speedway-stjerne Anders Thomsen var for en stund tilbage på barndommens bane i Munkebo. Her skulle han teste motoren inden VM Grand Prix i Vojens.
Inden det går løs mod de bedste, kan maskineriet prøves af i de vante rammer på Munkebo Speedwaybane. Banen har ellers ligget stille hen på grund af en manglende miljøgodkendelse.
Det betød blandt andet at den lokale klub Munkebo Scorpions måtte trække sig fra speedwayligaen i 2017.
Men nu kan der igen køres ræs. Banen har stadig en særlig betydning for Anders Thomsen.
- Det er her, det hele begyndte. Jeg kan huske da jeg var en lille knægt og råbte på min far, at han skulle give noget mere gas, siger han.
Den 27-årige fynbo er noget af det nærmeste, man kan komme på rent faktisk at have benzin i blodet. I hvert fald var både hans farfar og hans far, Jan Thomsen, speedwaykørere.
- Title
- Broløbere på Sprogø (Broløbet Storebælt 2021)
- Runtime
- 1:57
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Op mod 15.000 løbere tog turen over Storebælt lørdag den 11. september.
Der var både halvmaraton, kvartmaraton og børnemaraton på programmet.
Broløbet betød også, at Sprogø fik uventede gæster. For området der normalt er meget fredeligt, blev en lørdag indtaget af de mange løbere.
Broløbet betød også, at biltrafikken måtte vige i nogle timer. Det var dog muligt at køre over broen, men kun i den ene side og med nedsat hastighed. I 2017 sagde den daværende minister ellers, at det var slut med bro-løb. Men sådan gik det altså ikke.
- Title
- Hele huset rystede, da letbanetog blev testet i Odense
- Runtime
- 2:34
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Klirrende glas og møbler, der rykkede rundt.
Testkørslerne på letbanen er begyndt i det centrale Odense, og det har naboerne i høj grad bemærket. Ifølge en af naboerne til den nye letbane lød det som et fly, der lettede.
Læs mere her:
https://www.tv2fyn.dk/odense/naboer-til-letbanen-klager-efter-foerste-testkoersel-det-var-som-et-fly-der-lettede
- Title
- Steppeulvene og Søren er tilbage på Midtfyns Festival
- Runtime
- 2:08
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Midtfyns Festval er tilbage. I år kan festivalen endda fejre 30 års jubilæum. Og for Søren Folkersen er det et glædeligt gensyn med den festival, som han har fulgt i årtier.
Inde i det røgfri telt sidder Stig Møller og resten af Steppeulvene, der kan glæde sig over en veloverstået åbning af den legendariske fynske festival i Ringe.
- Title
- Andreas fyrer sin Ford Anglia af: Lovligt gaderæs tilbage i Odense
- Runtime
- 2:27
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- For første gang i knap to år var der lovligt gaderæs i Odense igen. Det var Racedays.dk, der stod for fartudfordringerne i Tietgentbyen, og deltagerne havde glædet sig til igen at fylde luften med lyden af hidsige motorer og lugten af afbrændt benzin og gummi. En af dem var bilentusiasten og dragrace-køreren Andreas Dinesen. Han havde taget turen til Fyn fra Roskilde med sin specialbyggede Ford Anglia. Her tilbagelagde han 201 meter på 6,1sekunder.
- Title
- Prostata-ramte mænd kæmper på fodboldbanen
- Runtime
- 3:11
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- De kæmper for sejren på fodboldbanen, samtidig med at de kæmper for livet uden for banen.
Fodboldspillere fra hele landet var samlet til fodboldstævne i Odense for FC Prostata.
FC Prostata er et tilbud til mænd med prostata-kræft. Motionsfodbold har en positiv effekt for krop, sundhed og fællesskabet med andre mænd i samme båd giver oplevelser for livet.
FC Prostata findes lige nu i tyve danske fodboldklubber i Danmark.
Kilde: DBU
- Title
- Søren Købmands sidste dag i butikken efter 40 år
- Runtime
- 3:37
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Søndag den 29. august var sidste åbningsdag hos Søren Købmand - Odenses ældste købmandsbutik - en butik på hjørnet som i de gode gamle dage og med kunder så trofaste som menneskets bedste ven. Læs mere her:
https://www.tv2fyn.dk/odense/taarer-og-kram-soeren-koebmand-lukker-efter-mere-end-70-aar
Efter 74 år drejes nøglen om for sidste gang hos Søren Købmand midt i Hunderupkvarteret i Odense – den ældste købmandsbutik i byen.
I 40 år har Søren Rasmussen bestyret butikken, som han overtog efter sin far - og de seneste 33 år har han stået bag disken sammen med sin hustru Marianne.
Butikken har med andre ord fyldt det meste af familiens liv.
- Title
- Alt er gratis: Michael og Henrik forærer tøj væk fra butik
- Runtime
- 3:41
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- De fleste har svært ved at stå for et godt tilbud - så hvis butikkerne lokker med 30, 50 eller måske helt op til 70 procents udsalg, så kan det ind i mellem godt give kø foran butikken - men det er intet imod, hvor mange, der stiller sig i kø, når en butik har reklameret med, at alt er gratis. Det var det i Michael Nielsen og Henrik Madsens pop up butik i Langeskov Centret.
- Title
- Gamle traktorer holdes i live i Værkstedet på Østerlund
- Runtime
- 5:17
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Engang lavede man tingene, så de kunne holde. Sådan rigtig længe. Før man kendte til køb og smid-væk kulturen. Og det skal I se et bevis på nu fra et værksted i Aarup, hvor mænd bruger al fritid på at fikse de gamle traktorer og holde dem i live.
- Title
- USA leder efter ligrester fra bombefly ud for Langelands kyst
- Runtime
- 3:22
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Under Anden Verdenskrig styrtede to bombefly i havet ud for Langeland. Nu leder et amerikansk forskerhold efter knoglerester på havbunden, så de faldne soldater kan blive begravet i USA.
- Title
- Europas største sorteringsanlæg skal redde vaskemaskiner og tørretumblere
- Runtime
- 2:17
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- En vaskemaskine, der ikke vasker sokkerne rene skal ikke nødvendigvis kasseres. I fremtiden kan den reddes af nyt kæmpestort sorteringsanlæg.
Alt for ofte bliver hårde hvidevarer som vaskemaskiner og tørretumblere kasseret, selvom de sagtens kunne leve videre med en rengøring eller få reparationer.
Den slags åbenlyse spild vil den fynske skrot- og genbrugsvirksomhed H. J. Hansen nu gøre noget ved.
Virksomheden er nu med til at bygge Europas største sorteringsanlæg for elektronikskrot.
H.J. Hansen og Elretur regner med at redde og genbruge op imod 60.000 hårde hvidevarer hvert år.
- Title
- VM i kunstflyvning for veteranfly og vovehalse
- Runtime
- 2:51
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Fly i luften og på jorden lokkede flytossede fynboer til HC Andersen Airport i Beldringe. Her kunne de på afstand følge verdensmesterskabet i kunstflyvning for veteranfly.
- Title
- Heine og Jørn knokler i tusindvis af timer: Skal restaurere Dragespringvandet
- Runtime
- 2:16
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Heine Sørensen og Jørn Svendsen fra Skulptur Støberiet i Svendborg har fået et drømmejob. De to eksperter sidder nemlig på bunden af baljen og skal restaurere det over 100 år gamle Dragespringvand fra København.
Dragespringvandet blev tegnet af Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll i 1889. Først i efteråret 1904 kom der vand i springvandet. Lidt for meget vand til tider, syntes Borgerrepræsentationen. I 1908 besluttede den derfor at etablere et lavt yderbassin om springvandet for at fange vildfarne dråber, der ellers kunne genere forbipasserende i blæsevejr.
Springvandet stod først helt færdigt i 1923, hvor en kæmpende tyr og drage blev opsat i det indre kar.
Da H.C. Andersens Boulevard blev udvidet i 1954, blev det nødvendigt at flytte Dragespringvandet 25 meter til dets nuværende placering. Det betød samtidigt et farvel til yderbassinet, der herefter i en årrække, stod på Brønshøj Torv.
Kilde: Københavns kommu...
- Title
- CNN--vært forelsket i Odense
- Runtime
- 3:15
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Det nye HC Andersens Hus og Eventyrhaven i Odense fik en augustdag besøg af den amerikanske tv-station CNN og den kendte vært Richard Quest.
Hans mission er at finde frem til Danmarks DNA. Og manden, der skal hjælpe med det, er den fynske skuespiller Torben Iversen.
Richard Quest laver programmet ’Quest’s World of Wonders’ til den amerikanske tv-station CNN, og det er I den forbindelse, han befinder på vores breddegrader.
- Title
- Skandinaviens største monster-truck knuser biler (Captain Jack)
- Runtime
- 2:00
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- En sommerdag blev Bogense på Fyn invaderet af Captain Jack - skandinaviens største monstertruck. En Dogde RAM V8 med en kampvægt på 6,5 ton.
Bag showet stod motocross-artisterne, der holder til på Fyn.
- Title
- Freja og Maria laver akrobatik på galoperende hest: Nu skal de til VM
- Runtime
- 1:48
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Den 23. august skal 26-årige Freja Linde fra Odense til VM i såkaldt voltigering.
Det er en krævende sportsgren, som bedst kan beskrives som en blanding af akrobatik, dans og gymnastik – og så foregår det alt sammen på en hesteryg.
Lige nu er fynboen i fuld gang med træningen. Og selvom corona har skabt benspænd, så regner både hun og makkeren Maria Sørensen med at blive klar.
- Title
- Bo er digital nomade - og bor i sin 16 år gamle autocamper
- Runtime
- 3:21
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Forfatter Bo Østlund har ingen fast adresse, men lever det frie liv i sin 16 år gamle autocamper, som han bor og arbejder i. Han er digital nomade.
Bo Østlund er dog ikke den eneste, der lever som digital nomade. Tendensen er stigende, og den digitale udvikling har gjort det lettere at rejse og arbejde samtidig.
- Title
- Erland og Lene er naboer til motorvejen: Støjen smadrer nattesøvnen
- Runtime
- 3:00
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Beboerne syd for Odense føler sig glemt og overset, når det handler om støjen fra motorvejen. Nu kæmper de for at få del i støjpuljen.
Når motorvejen syd om Odense udvides til 3 spor er der også sat penge af til støjafskærmning - men kun på den strækning, der går fra afkørsel 53 til afkørsel 50.
* Herfra og til Nyborg er der ingen støjafskærmning, og det er et stort problem, mener borgerne i Fraugde og Højby.
De har nu samlet sig i en facebookgruppe med indtil videre 600 medlemmer, og gruppen har nu indkaldt både folketingspolitikere og byrådspolitikere til borgermøde i september.
* Borgerne mener nemlig også, at de bør få del i støjpuljen i et område, hvor de selv har målt op til 70 decibel støj i myldretiden.
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi ligger på 58 decibel.
- Title
- Danmarks hårdeste maveplasker (DM i dødsing/death diving)
- Runtime
- 1:48
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Hop i vandet fra et ti meter højt stillads og lav en ordentlig maveplasker.
Det lyder som noget, mange af os nok helst vil undgå, men det var faktisk lige præcis det, udspringerne gjorde på havnen i Svendborg.
Her blev det uofficielle DM afholdt i disciplinen dødsing eller death diving, som det også bliver kaldt.
- Title
- Danmark tog OL-sølv - men hvor svært er banecykling egentlig?
- Runtime
- 1:43
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- På tv-skærmen ser det ikke særlig svært ud, når cykelrytterne fra banelandsholdet (Lasse Norman Hansen, Rasmus Lund, Frederik Rodenberg Madsen og Niklas Larsen) tager den ene omgang efter den anden ude på banen. Og danskerne kørte også afsindigt stærkt, da de snuppede OL-sølv i Tokyo.
Men hvor nemt er det egentlig? Det spurgte TV 2 Fyn's journalist Preben Dahl sig selv om. Og han blev hurtigt klogere...
- Title
- Katja samler ind til tyske heste efter massive oversvømmelser
- Runtime
- 1:37
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Den tyske kvinde Katja Schütz, der bor på Nordfyn, startede for tre uger siden en indsamling til heste i området i Tyskland, der blev hårdt ramt af oversvømmelser. Siden er det væltet ind med udstyr.
Det er nu tre uger siden, at Katja Schütz startede indsamlingen på Facebook.
Hun kommer selv fra det ramte område i Tyskland og fik derfor lyst til at støtte dem, der har været påvirket af oversvømmelserne.
Siden hun startede indsamlingen, har hun mærket en stor interesse fra folk, som gerne vil hjælpe.
Mere end 80 ton udstyr, foder og redskaber er indtil nu samlet ind i Danmark og sendt til Tyskland.
- Title
- Hvem er Danmarks bedste på Onewheel?
- Runtime
- 2:38
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Onewheel er en forholdsvis ny sport i Danmark - og i august blev der for første gang afholdt DM. Det foregik på Nordfyn, hvor 20 deltagere kæmpede om trofæet og titlen som Danmarks bedste på onewheel.
Det ligner en blanding mellem et snowboard og en segway, og det er nogenlunde også sådan et såkaldt onewheel fungerer.
Lars Lottrup har på sin grund med hjælp fra andre onewheel-entusiaster bygget en forhindringsbane, hvor man kan teste sine evner i fart, forhindring og balance.
Onewheel er stadig en nichesport i Danmark, men på Facebook har omkring 300 personer fundet sammen i gruppen Onewheel Riders DK.
Du kan se mere på Onewheel Riders DK:
https://www.facebook.com/groups/1020796841446290
eller læs mere på:
https://www.tv2fyn.dk/nordfyn/dm-i-onewheel-afgjort-paa-fyn-det-er-balance-og-fornemmelse
- Title
- Lasse gik glip af studenterkørsel - men så fik vennerne en idé
- Runtime
- 1:33
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Lasse Trøstrup Broe fra Sct Knuds Gymnasium i Odense gik glip af sin studenterkørsel, fordi han var i corona-isolation. Men en uge senere fik han sig lidt af en overraskelse, da der pludselig lød jubel, horn og høj musik ude foran huset i Odense.
- Title
- Se video med 16-årige Viktor Axelsen: Jeg vil bare rigtig gerne være verdens bedste
- Runtime
- 4:28
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- I 2010 lavede TV 2 Fyn et portræt af det 16-årige badmintontalent Viktor Axelsen fra Odense. I dag er han en verdensstjerne - og har vundet OL-guld, VM, EM, All England og flere masters-turneringer – og en lang række andre store turneringer for næsen af den øvrige badmintonelite.
- Title
- 60 ton tung kampvogn skal restaureres i Odense
- Runtime
- 2:59
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- En gammel, meget rusten og hele 60 ton tung kampvogn får drengene frem i nogle mænd i Odense. De skal nemlig restaurere et stykke dansk militærhistorie, og det kræver masser af tid og tålmodighed. Herefter skal kampvognen udstilles på museet på Søndre Boulevard, til minde om dengang Fynske Livregiment var et panserregiment.
Læs mere her:
https://www.tv2fyn.dk/artikel/militaerhistorisk-museum-faar-ny-kampvogn
- Title
- Her vender OL-guldvinder Viktor Axelsen hjem til Odense
- Runtime
- 3:38
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Fynske Viktor Axelsen tog alle med storm, da han brød hulkende sammen af glæde efter at have vundet OL-guld i badminton i Tokyo. En mandag i silende regn vendte han så hjem til fødebyen Odense og blev modtaget som en helt.
- Title
- Måger skider, larmer og angriber i Middelfart
- Runtime
- 3:35
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- I flere villakvarterer i Middelfart er beboerne plaget af larmende måger. De skider på biler og ruder og angriber, hvis man kommer for tæt på.
- Title
- Kom med Malene og Emilie helt op i toppen på Lillebæltsbroen
- Runtime
- 3:36
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Hen over sommeren har TV 2s regioner inviteret hinanden på udfordringer. I dette afsnit har TV Midtvest taget imod TV 2 Fyns udfordring om at klatre med op i Den gamle Lillebæltsbro til en omgang bridgewalking - 60 meter oppe.
- Title
- Torben og Per elsker Toyota (Træf i Bogense 2021)
- Runtime
- 2:16
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- For mange bilister er det på ingen måde ligegyldigt, hvilket mærke man kører i - og slet ikke for dem, vi mødte til biltræf i Bogense en julidag. For her dur kun Toyota. Så glem alt om BMW, Opel og alle de andre biler.
- Title
- Lars har sin egen togbane i baghaven
- Runtime
- 3:40
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Lars Lindekilde fra Bred ved Vissenbjerg på Fyn har altid drømt om at blive lokomotivfører - men han havde ikke karaktererne til at blive lokomotivfører. Men nu udlever han alligevel drømmen - på sin helt egen måde. For i baghaven har han sin egen togbane med plads til ham og gæsterne, og han drøner rundt på sit hjemmelavede røde DSB-tog.
- Title
- Halv milliard til mere letbane i Odense
- Runtime
- 2:37
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- 581 millioner kroner er der sat af til anden etape af Odense Letbane i en stor infrastrukturplan, der kigger frem mod 2035.
Selv om Odense står til at få over en halv milliard kroner af staten til anden etape af Odense Letbane, er hverken Venstre eller Konservative i Odense begejstret for udsigten til mere letbane i byen - til trods for at begge partier er med i aftalen.
Her er de fynske projekter
• Udvidelse af E20 Fynske Motorvej syd om Odense
• Støjafskærmning ved E20, Thujavej, Odense
• Støjafskærmning ved Rute 9, Sundbrovej (nord), Svendborg
• Støjafskærmning ved E20 Nyborg Ø
• Fremrykning af ny jernbane over Vestfyn
• 2. Etape af Odense Letbane
• Forundersøgelse af fast forbindelse mellem Als og Fyn
• Forundersøgelse til opgradering af Rute 9 på Tåsinge
• Tilskud til forundersøgelse af vejforbedringer omkring Assens
...
- Title
- Flere vil være hjerteløbere efter Eriksens hjertestop: Henriette har reddet mindst tre liv
- Runtime
- 2:35
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- 28-årige Henriette Themsen har været hjerteløber i flere år og har også været med til at redde flere liv. Og hun er langt fra den eneste, der er klar til at løbe for at redde andres liv.
Siden 12. juni, hvor Christian Eriksen faldt om på banen og indtil torsdag har 2000 nye hjerteløbere meldt sig, fortæller Trygfonden.
* Antallet af hjerteløbere er nu oppe på over 115.000.
* I Region Syddanmark er der kommet 348 nye hjerteløbere til den seneste uge og 17.091 er nu klar til at løbe ud og yde livreddende førstehjælp.
- Title
- Smugkig: Kom med ind i det nye H.C. Andersens Hus til 400 millioner kroner
- Runtime
- 2:11
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Efter tre års byggeri er det nye H.C. Andersens Hus i Odense klar til åbne dørene for publikum.
Museet ligger i den gamle Lotzes Have i det centrale Odense, og bygningerne er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma.
Idéen er, at man som besøgende træder ind i H.C. Andersens univers. Gæsterne udstyres med høretelefoner og er med i et slags rollespil, når de kommer på besøg.
- Title
- Lau og Michael fik job under coronakrisen: Travlt som aldrig før
- Runtime
- 3:36
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- 40 nye medarbejdere er blevet ansat i thansens hovedafdeling i Middelfart i år, og virksomheden er ikke alene om at mærke fremgang.
Mange virksomheder er så meget på den anden side af corona, at antallet af ledige stillinger på Fyn aldrig har været højere end det er lige nu.
*Alene i maj var der flere end 5.000 ledige stillinger på Jobnet, så der i gennemsnit per dag var over 2.500 job at søge.
*Ledigheden falder lige nu hurtigere på Fyn end i resten af landet, så der er fuldt tryk på det fynske arbejdsmarked især indenfor industri- transport -og byggefagene.
Så selvom coronakrisen har bragt mange brancher i knæ, så har den også skabt nogle klare vindere.
- Title
- Fynsk fjord skranter - i Jylland bruges søm og ålegræs til at lokke fiskene tilbage
- Runtime
- 3:07
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Der er ifølge Danmarks Naturfredningsforening for lidt ålegræs og for dårligt vandmiljø i Odense Fjord. I Vejle er man allerede i gang med at trække kvælstof ud af vandet til gavn for fisk.
- Title
- Rågerne hærger på Langeland: Fuglene ødelagde for 250.000 kroner på Christians marker
- Runtime
- 2:35
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Landmand Christian Phil Givskov fra Langeland er plaget af sultne råger på gården. Sidste år alene kostede rågernes ødelæggelser ham 250.000 kroner.
De mange, larmende fugle kommer fra en rågekoloni udenfor Bagenkop.
- De tager majsene og planterne op af jorden på marken, og så kommer der en masse huller i marken, siger Christian Phil Givskov.
Og det er ikke nemt at gøre noget ved problemet.
Råge-fuglen er nemlig fredet af EU's fuglebeskyttelsesdirektiv, og i 2018 blev reglerne for reguleringen af råger på Langeland skærpet.
- Title
- Strejke aflyser Peters operation: Knoglerne gnider mod hinanden for hvert skridt
- Runtime
- 2:23
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Peter Engstrøm Wøbbe er én af de borgere i Region Syddanmark, som har fået udskudt en operation på grund af sygeplejestrejken. Han frygter, det kan give varige mén.
Der er ikke noget brusk tilbage i Peter Wøbbes knæ, så for hvert skridt han går, gnider knoglerne mod hinanden.
Han er én af de 2.191 borgere, som har fået udskudt aftaler på sygehusene i Region Syddanmark.
På grund af tidligere hjerteproblemer skal fynboen i fuld narkose under knæoperationerne. Men da sygeplejerskerne på Vejle Sygehus' opvågningsafsnit strejker, er det ikke muligt.
- Title
- Elektriker halvvejs i elbiltest: Dieselbilen skiftet ud med elbil
- Runtime
- 2:30
- Date posted
- 5 years ago
- Description
- Kan det fungere at skifte dieselbilen i et håndværkerfirma ud med en elektrisk varebil?
Det bliver lige nu testet i Glamsbjerg, hvor elinstallatørfirmaet El-Flex er halvvejs i en langtidstest.
Elektriker Martin Thornø har sagt ja til at teste en elbil på arbejdet i en måned. Det har vist sig både at have sine fordele - og ulemper.
Indtil nu har den elektriske varebil kørt 770 kilometer, og den har brugt 242 kilowatt - det svarer til en udgift på 70 øre pr. kørt kilometer.
Dermed koster elbilen det samme pr. kørt kilometer som firmaets dieselbiler.

